MOTORSPORT-trial Translation of Current Page

Denne side omhandler trial, hvad det er for noget og om min udøvelse af trial.

År: 1986 - 1993 , 2005, 2006(UK), 2007

Hvad er trial

Trial er balancekunst på motorcykel. Navnet trial kommer af det engelske ord "trial" som betyder prøve. Et trial består af en transportrute og nogle prøver. En prøve består af en rute igennem meget svært terræn, som f.eks. op af en skrænt, over nogle sten, skarpt drej på en skråning, igennem et åløb mv. Kørerne bedømmes ikke på køretiden på prøven, men udelukkende på hvor mange gange han sætter foden i jorden, berøring af afmærkningbånd og styrt.

Til udøvelse af trial bruger man udelukkende trial maskiner, som har et meget lavt tyngdepunkt og en motor med et stort drejningsmoment ved få omdrejninger. Her kan du se mine trial-maskiner.

I trial havde man 3 klasser frem til 1994, som er A, B og C. A er den skrappeste klasse, B er for mellem kørere mens C er for begyndere. I 1994 blev der indført en extra klasse for de bedste A-kørere, klassen hedder Elite. I Danmark deler man ikke op i maskinstørrelser.

Udøvelse indenfor trial

Udøvelse i 1986 - 1993

Jeg startede med at køre trial i 1986 på en Montesa 349 i C-klassen.

Midt i 1987 havde jeg så mange oprykningspoint at jeg røg op i B-klassen. I den anledning investerede jeg i en Yamaha TY 250 så jeg var klar til den hårdere konkurrence i B-klassen.

Det blev til 2 års hård og spændende kamp i B-klassen før jeg i 1989 blev jeg nr. 2 i DM og dermed rykkede op i A-klassen.

Jeg kørte i A-klassen fra 1990 til 1993. Mit bedste samlede DM resultat blev i 1991 hvor jeg blev 8'er. I 1992 trappede jeg ned og i 1993 stoppede jeg og solgte maskinen.


Dette billede er fra mit første trial år på Montesa 349.

I perioden fra 1986 til 1993 var jeg det meste af tiden studerende. Det kunne lade sig gøre at køre trial da det er meget billigt at udøve denne motorsportsgren. Når man har maskine og udstyr er der stortset kun udgifter til benzin og olie og så et sæt dæk en gang om året.

Udøvelse i 2005

I 2005 starter jeg op igen med at køre trial efter en årrække med rally, cross og enduro. Nedenstående trial cykel blev indkøbt til formålet. Flere billede her




Billed fra sidste afdeling af DM 2005 ved Høver.
LØB			Dato		Klasse	Placering
Bølle Trial 	01.05.05	A 		1
DM 3.			12.06.05	A		2
DM 6.			25.09.05	A		1
Se billederne fra vores trial tur til Kristiansand i foråret 2005.

Ovenstående og nedenstående billede er fra turen til Norge.


Udøvelse i England 2006

I 2006 boede jeg i Bristol i England. Trial er meget aktivt i det område, så det blev til en masse fornøjelige timer med de hyggelige englændere.

TRADERS TROPHY TRIAL 16.04.06
Dette var mit første trial i England. I England har de 3 forskellige løbs typer for traditionel trial, som er "pokal løb", "regionale turneringer" og "nationale turneringer". Dette løb er et regionalt løb som tæller med i Wessex turneringen.

Der var mødt 83 kørere og løbet bestod af 24 forskellige sektioner, hvor de 8 blev kørt 1 gang mens de resterende 16 blev kørt 2 gange, dvs. 40 kørte sektioner. Det skal her siges at en sektion har samme længde som en sektionsgruppe i Danmark, hvor der traditionelt er 2 sektioner i en gruppe. Der var en transportrute på 10 km som passerede over højderyggen af et bjerg... lidt anderledes trial end hjemme i DK!!!

De 24 sektioner var inddelt i 3 områder.

(1) Det første område havde sten-sektioner og bakke-sektioner. Sten-sektionerne var svære med masser af skæve sten, kanter og mudder her og der. Bakkesektionerne var super fede, med 20m høje skråninger som skulle forceres gennem skov, løst slagger og sand.

(2)Det næste område var mudder området. Alle sektioner kunne køres, men hvis man en gang tabte bidet så var det bare slut. Der var bl.a. en sektion som "bare" var en 30m høj græsskråning, med mudder/ler som underlag. Der gik lige et par sektioner før jeg begyndte at finde rytmen, englænderne var tydeligvis vant til mudder.

(3)Mens jeg ikke troede det kunne blive bedre, viste det sig at den tredje gruppe også bestod af gigantiske skråninger hvor der hist og her var klipper som skulle forceres... jeg havde en god dag :-)

Der var ingen max køretid, men de fleste var færdige efter 6 timers intens kørsel. Det kostede 10£ at deltage, så man kan roligt sige at man får fuld valuta for pengene.

Det var en fantastisk trial dag med meget varierende udfordringer plus et meget naturskønt område.

Da løbet var færdigt blev jeg inviteret ned til den lokale PUB, hvor dagens udskejelser blev drøftet over et par pints. Sådan er det i England, uanset hvad man er med i så ender man før eller siden på en PUB!




Ovenstående billeder er fra "Brockley Cup Trial", som er en del af Wessex regionale mesterskabet.

Trial i England- hvad er det for en fisk

Lige lidt trial historie først og korrektion af en lidt udbredt misforståelse. Jeg troede selv at trial startede I England, men her stod englænderne uforstående… hvor havde jeg dog hørt det?. Trial startede derimod i Skotland omkring 1900-1910, hvor deltagerne brugte standard motorcykler til at forcere hillclimbs lignede sektioner. Efter en vandre tur i Skotland, ja så syntes det da også at være en sublim måde at bruge de herlige bjerge på. Nu tænker I måske England - Skotland er vel nærmest det samme. Mine herre og damer her skal vi passe på. At kalde en Englænder for Skotte, det svarer til at kalde en dansker for svensker uha uha.

Jeg bor i sydvest England, nærmere bestemt Bristol som ligger mellem Wales og Cornwall. Motorsport er generelt stort herovre, specielt trial og enduro er meget aktivt mens motocross er en lille sport… total modsat Danmark. Her stopper det modsatte ikke… herovre er der meget få træningssted men men men der er stortset løb HVER weekend inden for 70km radius i mit område.

De fleste kørere træner ikke, de kører løb hver weekend i stedet. Grunden til at der er så få træningssteder er at hvis en kører kommer til skade på en bondemands (eller kvindes :-) område, så skal han ifølge loven betale erstatning. På det grundlag er det ikke så mærkeligt at der er så få træningssteder. På grund af ovenstående ligger de fleste trænings områder på ubrugte skovskråninger imellem marker hvor folk kører uden tilladelse. Hvis der kommer for mange kørere så stiger muligheden for at området bliver lukket. Derfor er mange af disse områder hemmelige. Jeg var heldig at møde et par gæve trial kørere via www.trialscentral.com (velfungerende trial forum) så jeg kender nu 2 rimelige trænings områder.

Trials herovre har normalt mellem 50 og 90 kørere. Med ca. 2500 aktive trial kørere er der jo også base for en del arrangementer. Sværheds graden og typen af udfordringer er meget varierede. En del løb foregår i vandløb med 3-8m høje skrænter. Der er mange vandløb herovre og de kan jo ikke dyrkes alligevel. Det ender altid med at blive en lidt mudret begivenhed hvilket de fleste englændere syntes er herrefedt. Den meste aktive sæson er faktisk vinter halvåret hvor det er rigtig dejlig mudret. Om vinteren er der ofte to løb hver weekend, mens der om sommeren ”kun” er 2-3 løb om måneden (her mener jeg i mit område som kaldes Wessex). De første par vandløbs-trial var jeg lidt i fedtefadet….. det er en total anderledes teknik der skal anvendes. Sværhedsgraden er temmelig svingende til denne type løb men ikke så teknisk krævende. Udfordringer ligger mere i at finde bid til at komme helskindet igennem sektionerne.

En anden klassisk løbs type er løbene som findes hovedsageligt i Wales som er 50% klipper og 50% jord, hvilket jeg syntes er for fedt. Sværhedsgraden er typisk høj og meget teknisk.

Den sidste type er bakkeløbene. Uha de er gode. Fede sektioner på lange og stejle bakker med en god spredning af træer og lidt klipper. Det ender altid med at vi lige skal køre en extra runde efter løbet fordi det bare er for sjovt. Sværhedsgraden er typisk middel til høj med en del tekniske udfordringer.

Hvis man nu ikke har lyst til at køre løb og man gerne vil ud og træne så er der heldigvis steder hvor man kan betale sig fra adgang til noget fantastisk terræn. I oktober tog jeg og mine trial venner til Cornwall på træningsweekend. Træningsområdet var på ca. 1 km^2 og bestod primært af et stort skovområde med en enorm bakke. I bunden var der et åløb (.. som sædvanlig) og på toppen var der nogle kunstigt anlagte sten sektioner. Overnatning var ikke noget problem da ejerne tilbød B&B. Brug af jord og B&B løb op i 220kr pr mand, så det kan alle have råd til. Vi havde en fed weekend.. men lidt rigeligt Guinness.

Alt i alt syntes jeg at det har været rigtig fedt at køre trial i England. Det er super aktivt, så hvis lysten er der så kan du altid komme ud få en god trial dag med nogle venlige englændere.

Jeg har været ude og se et regionalt mesterskab i sidevognstrial i Wales. Det var en noget speciel oplevelse.
Video af sidevogns trial
Arrangør - Løbs navn - Type				Dato		Klasse	Nr
Mendip Vale - Traders Trophy - *Wessex		16.04.06	B		1
West Glos - Stoney Green Trial - *Wales		14.05.06	B		4
Swindon MCC - Hoult Cup - Club			25.05.06	A		1 
Gwent Club - 3 round - Club				04.06.06	A		3 
SVMCC - Ashmeads Farm- Club				23.07.06	A		2
Kingswood MCC - Hawkesbury Trophy- *Wessex	24.09.06	A		3
Wilts Border - Endeavour Trial- Club		01.10.06	Expert	1
WWWMC - Errington Cup - *Wessex			08.10.06	Expert	3
Swindon MCC - Jack Costan Cup - *Wessex		15.10.06	Expert	3
Mendip Vale - Brockley Cup Trial - *Wessex	22.10.06	A		4
*Wessex => Wessex Centre trial championship
*Wales => South Wales trial championship

Udøvelse i 2007

I 2007 vender jeg tilbage til DK og genindtræder i den Danske trial scene. Min træning foregår primært i Vejrumbro med en herlig flok entusiastiske trial kørere. Jeg satser på at deltage i alle DM afdelinger i elite klassen...

Herunder er der videoer og billeder fra DM afdelingerne:

DM 3, Vejrumbro

Webmaster


Thomas Pedersen


Gregers


Elite resultat


DM 2, Stenstrup

Gregers og Henrik:


Thomas Pedersen og Jan Jørgensen:
DM 1, Øster Hornum

Video af webmaster på sektion 3-4 (28mb)

Løb				Dato 		Klasse	Placering
DM 1, Øster Hornum	01.04.07	Elite		4
DM 2, Stenstrup		22.04.07	Elite		4
DM 3, Vejrunbro		17.06.07	Elite		3
Søndersø Trial		09.12.07	A		2
Samlet placering i DM Elite 2007: 4


TRÆNINGS BILLEDER FRA NORGE OG VEJRUMBRO

Sten træning:


Fuji stil passage af sten:

Ole I vild Fuji stil i Norge:


Vand-sektionen i Norge:


Starten på den berømte "SLUGT":


Slugten:


Den skal skydes af en gang imellem:


_ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _ . _

Her under er der et billede af Fujinami fra WM i trial i Belgien 2001


Vil du høre mere om trial er du velkommen til at kontakte mig.